Almen effektivitet

Der er fokus på effektivisering af driften i den almene boligsektor, fordi driftsudgifterne over en årrække er steget mærkbart. Høje driftsudgifter resulterer i høje huslejer, hvilket sætter beboernes økonomi under pres.

I 2016 blev der indgået en effektiviseringsaftale mellem KL, BL – Danmarks Almene Boliger og Regeringen. Ifølge aftalen skal sektoren effektivisere driften med 1,5 mia. kr. fra 2014 til 2020. Det blev desuden aftalt, at aftalen er solidarisk. Det vil sige, at der ikke er nogen effektiviseringskrav til de enkelte organisationer eller afdelinger. Det giver god mening, for alle analyser af den almene boligsektor viser, at der er stor forskel på organisationer og afdelingers effektiviseringspotentiale.

Glad-ligeglad-sur

Der er lavet tal for alle landets afdelinger, og de indgår nu som del styringsrapporterne. På denne side kan du finde information om den almene sektors effektivitetstal, eksempler på hvad man kan gøre for at effektivisere, og monitorering af sektorens effektivitetsudvikling.

Tallene er produceret af Effektiviseringsenheden for den almene boligsektor.


 

Udvikling i effektivitet

Fra 2014 til 2017 har sektoren effektiviseret for omkring 1 mia. kr., når der korrigeres for effekten af en ændret beboersammensætning i perioden (sort linje i figuren nedenfor). Uden korrektion for beboersammensætningen er effektiviseringsresultatet ca. halvt så stort (den grå linje i figuren).

Effekten af den ændrede beboersammensætning kan henføres til, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år er vokset fra 2014 til 2017, og at det isoleret set har betydet højere udgifter.

Figur: Udvikling i den almene boligsektors driftsudgifter 


Anmærkning: Sektorens effektiviseringsindsats måles ved den sorte linje ’udgiftsbase korrigeret’. Denne viser udgiftsbasen korrigeret som foreskrevet i baselinemodellen. Den grønne pil viser, hvad der er effektiviseret. Den grå linje indikerer udgiftsbase uden korrigering. Stiplede linjer indikerer estimater baseret på budgetter for 2018. Figuren er beregnet i 2014-priser og 2014-boligareal.

Overblik

Overordnede analyseresultater

Driftsudgifter per lejemål

Denne graf viser årlige driftsudgifter per lejemål på konto 109, 110, 111, 112,1, 114, 115 og 117n, dvs. de konti der bruges til at beregne effektivitetstallene. 

Grafen viser de afdelinger i landet der primært har familieboliger og den røde streg indikerer gennemsnittet.

Man kan se af grafen, at der er stor forskel på hvor mange penge der bliver brugt per lejemål.





Udgiftsspredning på konti

Denne graf viser udgifter per lejemål på de forskellige benchmarkede konti og illustrerer, at der også er stor forskel på hvor mange penge der bliver brugt på de forskellige konti. 

  • For hver konto viser grafen udgiftsspændet fra den billigste til den dyreste afdeling.
  • De blå firkantede bokse viser udgifterne for de 50 pct. midterste af afdelingerne.
  • De sorte streger i midten af boksene viser det gennemsnitlige udgiftsniveau. 
  • De lodrette stiplede streger ud fra boksene, viser de øvrige afdelingers udgifter.

 

Effektivitetsspredning i store organisationer

Denne graf viser effektivitetsspredningen for store organisationer, og illustrerer at der også indenfor organisationer er stor forskel på hvor mange penge der bliver brugt per lejemål.

  • Hver af organisationerne er repræsenteret ved en vandret linje.
  • For hver organisation viser grafen effektivitetsspredningen fra den mindst til den mest effektive afdeling.
  • De blå firkantede bokse viser effektivitet for de 50 pct. midterste af organisationens afdelinger.
  • De sorte streger i midten af boksene viser det gennemsnitlige effektivitetsniveau.
  • De stiplede vandrette streger ud fra boksene, viser de øvrige afdelingers effektivitetsniveau.

 

Effektivitetsresultater hele landet

Denne graf viser effektivitetsresultater for alle landets afdelinger.

  • Rød indikerer effektivitetsresultatet på 0-70 pct.
  • Gul indikerer effektivitetsresultat på 70-90 pct.
  • Grøn indikerer effektivitetsresultat på 100 pct.

Den lodrette streg viser gennemsnitlig effektivitet.

Det ses af grafen, at der er stor forskel på effektivitetsresultaterne for landets afdelinger, men at hovedparten af afdelingerne ligger i den gule midtergruppe, og derfor har effektiviseringspotentiale på alle konti på mellem 10 og 30 pct.

Sådan er tallene beregnet

En afdelings effektivitetstal er bedste praksis fratrukket afdelingens effektiviseringspotentiale.

Hvad er bedste praksis?

Bedste praksis er det udgiftsniveau, den billigste, sammenlignelige afdeling har. Ikke alene skal bedste praksis være billigere samlet set, men bedste praksis skal også være billigere på hver af de benchmarkede konti. Dette er en måde at tage hensyn til eventuelle forskelle i konteringspraksis mellem afdelinger.

Hvordan beregnes effektiviseringspotentialet?

Effektiviseringspotentialet beregnes som den procentvise forskel der som minimum er mellem en afdelings udgifter og bedste praksis udgifter. Hvis bedste praksis er 20 pct.
billigere på alle de medtagne konti, vil afdelingens effektiviseringspotentiale være 20 pct. og dens effektivitetstal 80 pct.

Hvilke afdelinger sammenlignes?

Afdelinger skal have samme størrelse, samme boligtyper og være beliggende i samme region for at blive sammenlignet. Afdelinger med primært ungdoms- eller ældreboliger sammenlignes med andre tilsvarende afdelinger i hele landet, for at sikre tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Hver afdeling benchmarkes mod minimum 30 sammenlignelige afdelinger, men oftest mod langt flere.

Hvilke konti sammenlignes?

For at sikre størst mulig præcision i tallene bruger benchmarkmodellen kun et udvalg af de konti, der indgår i Effektiviseringsaftalen. Disse konti er 109, 110, 111, 112.1, 114, 115, 117, 121 og 122.

Hvilke data bruges?

Tallene er baseret på regnskabsdata, og alle 12 måneders regnskaber fra regnskabsåret 2016 indgår i data. Enkelte regnskaber er frasorteret. Det gælder bl.a. for afdelinger med negative udgifter på én af de medtagne konti, samt afdelingerne med ekstrem lave udgifter.

 

 

 

Dokumentation af data og metode for effektivitetstal

Hvor finder jeg effektivitetstallene?


1.    Åben hjemmesiden Almenstyringsdialog.dk, som er et online redskab til brug for samarbejdet mellem
       kommunale tilsyn og bolig- og administrationsorganisationerne.

2.    Login med dit NemID eller din digitale medarbejdersignatur, via Login-knappen øverst til højre på siden.

3.    Åben boligorganisationens styringsrapport og find effektivitetstallene.


Bemærk:
Effektivitetstallene er ikke tilgængelige for boligorganisationernes beboere via hjemmesiden Almenstyringsdialog.dk. Hvis du vil se tallene for din boligorganisation, skal du i stedet kontakte din boligadministrator, og bede dem om se tallene.

Træt af tal? Mini-guide til dig, der er træt af forvirrende effektivitetstal.

Stop med at tænke på:

Eksterne benchmark, interne benchmark, effektivitetstal, KPIer, besparelsespotentialer og måltal.


Tænk i stedet på:

Stiger vores udgifter mere eller mindre end inflationen?


Smart! Hvad er inflationen?

Inflationen var mellem 1,3 pct. og 2 pct. i år 2014, 2015 og 2016. Er dine udgifter steget mere end det, er du blevet mindre effektiv. Er de steget mindre, er du blevet mere effektiv. Simpelt, ikk?

Eksempler på tiltag som effektive organisationer har gjort

- Øget samdrift, bedre opgavestyring gennem arbejdsplaner, vedligeholdelsesplaner, budgetopfølgning, samt overvejelser om in/outsourcing

- Fælles indkøbspolitik, udbud, forbrugstjek og én indkøbsansvarlig

- Bedre affaldshåndtering - fx molokker og nedlægning af skakte

- Løbende udbud af forsikringer, brug af mægler, forsikringsmæssig gennemgang af bygninger

- Energioptimering af fællesarealer - fx LED-belysning og fjernvarme

- Istandsættelse af fraflyttet lejemål i udbud, opmåling, én ansvarlig

- Bedre forventningsafstemning om serviceniveau med beboere

- Administrative stordriftsfordele fx ved sammenlægning af afdelinger

- Digitale selvbetjeningsløsninger

CASE: Nykøbing F. Boligselskab, Lis Bentin: ”Giv ansvar og forvent ansvarlighed”

”Gør dig fortjent til den løn du får”

Nykøbing F. Boligselskab, 25 afdelinger med 2.099 lejemål, har formået hvad mange forsøger: at effektivisere og sænke huslejen. Og de har endda gjort det flere år i træk. Under det Lise Nørgårdske princip ’Gør dig fortjent til den løn du får’ gik Lis Bentin som nytiltrådt direktør i 2013 i gang med hvad hun kalder en turn-around case. Resultatet er besparelser på 120.000 kroner på telefoni, 100.000 på IT, 611.000 kr. om året på forsikring, 300.000 på el, over 1.1 mio. på renholdelsesudgifter, administrationsbidraget er gået fra 4.558 kr. til 3.237 --- Lis Bentins liste over besparelser er lang, og jeg må bede hende holde inde med opremsningen, jeg kan ikke følge med.


Det handler om medarbejderne 

Lis, som kender Nykøbing F. fra barndomsferier hos bedsteforældrene, spurgte i 2012 sin mand, om det var ok, at hun flyttede hjemmefra mandag til fredag for at blive direktør i Nykøbing F. Boligselskab. Hun fik ’ ok’ hjemmefra og overtog et selskab med stort effektiviseringspotentiale. Det var krisetid, der var tomgangsleje og nøglen til overlevelse var at have fokus på spild, tænke som en helhed og motivere medarbejderne. Den nøgle har resulteret i mange gode tiltag og gjort selskabet til et af landets mest effektive. Selv mener Lis, at medarbejdernes arbejdsglæde er helt central for selskabets effektive drift. Alle medarbejdernes kompetencer og interesser er blevet afdækket, og ud fra det, er der udarbejdet et kompetencekorps, så alle ved hvem der er gode til hvad. Det har betydet, at i stedet for at ringe efter en håndværker ude i byen, så ringer man til en kollega. ”det har styrket samarbejdet og givet en unik arbejdsglæde, og sparer beboerne for en omkostning” siger Lis. Organisatorisk er der skabt en helt flad struktur, hvor mellemled mellem direktør og ejendomsfunktionærer er fjernet. Ejendomsfunktionærerne holder selv styr på deres opgaver. ”Giv ansvar og forvent ansvarlighed” er Lis’ mantra. 


Fra sutsko til støvler – beboerservice deroute

”Det er vores indtryk, at beboerne er rigtig glade for os. Men de har også skulle vænne sig til en række forandringer. Tidligere blev der ryddet sne, så man kunne gå ud i sutsko. Det gør vi ikke længere. Nu opererer vi mere med en ”støvle standard” – eller rettere – vi rydder efter lovgivningens regler”, siger Lis. Men det har til gengæld betydet, at vi har sparet en del timer på snerydning. En anden ting, beboerne har skulle vænne sig til, er, at deres ejendomsfunktionærer løfter i flok – og dermed har et fælles ansvar for alle afdelinger. Det vil sige, at beboerne ikke kan forvente, at det er den samme ejendomsfunktionær, der kommer, når de ringer. Fokus har været at vidensdele for at undgå sårbarhed ved fravær, så stort set alle kender alle afdelinger. Samtidig har det også kompetenceudviklet ejendomsfunktionærerne. ”I min ansættelseskontrakt står der, at jeg skal sørge for medarbejdernes udvikling, og man udvikler sig altså ikke ved at sidde alene på det samme kontor i 20 år” pointerer Lis.


Udvikling, udvikling og udvikling – ellers afvikling.

Til spørgsmålet om hvorvidt ejendomsfunktionærernes løn er rimelig, kigger Lis længe på mig og siger ”mine drenge og piger (ejendomsfunktionærerne, red.) arbejder sindssyg hårdt, så ja nu synes jeg lønningerne er rimelige. De har de sidste par år fået en påskyndelse inden sommerferien – simpelthen fordi de har gjort det så godt. De sparer jo selskabet for ekstremt mange penge ved at påtage sig alt mulig arbejde, som vi ellers skulle tilkøbe udefra”. ”Det er nu indbygget i alles tilgang, at det hedder udvikling, udvikling og udvikling, ellers afvikling” siger Lis. Som selv tager posten med, når hun skal hjem til afdeling 3. ”Det er jo lige på vejen, og er du klar over, hvad det koster at sende et brev??”


CASE: Vejen Boligforening, Peter Skousen: "Det handler om at tage ledelsesansvaret på sig”

Vejen Boligforenings arbejde med effektivisering har ikke været let. Det ligger forretningsfører Peter Skousen ikke skjul på. Herunder fortæller han om at gøre det rigtige, om at støtte lokale håndværkere, og om hvordan jeg ikke får ham til, at hoppe med på alle mulige mærkelige effektiviseringsideer. 


Kan godt forstå folk ikke laver driftscentre

Vejen Boligforening har omkring 750 boliger fordelt på 20 afdelinger, der alle ligger i eller omkring Vejen. For omkring tre år siden besluttede foreningen, at etablere et driftscenter for dens otte viceværter.

”Det var det rigtige at gøre” siger Peter, der har været forretningsfører i fem år. ”Vi kan levere bedre service, skabe bedre arbejdsmiljø for vores ansatte og sænke vores lønudgifter med 10%”. 
”Men jeg kan godt forstå, at folk ikke gør det” siger Peter, og fortsætter ”Det var rigtig, rigtig hårdt, at komme på arbejde i den periode … jeg var meget upopulær”.

Omlægningen af driften mødte stor modstand fra både viceværter og beboere. ”Der er ikke én af de gamle viceværter tilbage”, siger Peter, som illustration af, hvor stor en omvæltning det har været. ”Men organisationsbestyrelsen rystede ikke på hånden, og det er helt centralt. Det handler om at tage ledelsesansvaret på sig”.


Lokal håndværker kan holdes til ansvar om lørdagen i Kvickly

Peter vil gerne pointe, at de i Vejen Boligforening ikke hopper med på alle de effektiviseringsideer som andre anbefaler. ”Vi gider ikke bruge en million milliard på elektronisk opmåling af vores boliger, når vi har en lokal håndværker der kender vores boliger, og som kan gøre dem indflytningsklar til en rimelig penge” siger han.

Det lyder som om beboernes penge bliver brugt til, at beskytte lokal arbejdskraft, siger jeg. Det er Peter helt uenig med mig i. Han mener, at det er i beboernes interesse, at bruge den lokale håndværker.

”Vi tjekker hans priser jævnligt og sørger for, at de er rimelige. Og så bor han længere nede af gaden, så vi møder ham om lørdagen i Kvickly. Hvis noget ikke er lavet ordentligt, så er det let at holde ham til ansvar”. 

Og tingene bliver lavet ordentligt understreger Peter, og det er faktisk der, at der spares mange penge. ”Når folk flytter ind hos os, hører vi ikke fra dem igen, fordi der ikke er nogen problemer”. 


Intet behov for fancy hjemmesider

”Vi har holdt vores administrationsbidrag uændret de sidste fem år” svarer Peter, til spørgsmålet om, hvordan det forholder sig med deres administration. Og til spørgsmålet om hvordan man dog gør det, kommer svaret prompte. ”Det er simpelt, brug færre penge!”

”Vi er en lille boligforening, vi har ikke brug for marketingsanalyser eller fancy hjemmesider. Vi fik en lokal virksomhed til at lave vores hjemmeside, det tog dem to måneder og kostede 70,000 kr. og den hjemmeside kan alt den skal kunne”

”Folk er frivilligt gået ned i tid, og vi har etableret en struktur hvor vi har overskud til at planlægge langsigtet omkring afdelingernes vedligehold” siger Peter. ”Vi har tid til at snakke med beboerne og lytte til deres behov” siger Peter, inden han tilføjer ”jeg har ovenikøbet tid til at sidde her, og snakke med dig!”.

Tilbage i kontoret kigger jeg på Vejen Boligforenings tal. Jo, den er god nok. Foreningens administrationsbidrag er blandt regionens billigste, deres huslejer er fra 2015 regnskaberne til 2019 budgetterne steget med blot 2 pct., mens henlæggelsesniveauet er højt og stadigt stigende. Og det er alt sammen på trods af, at de i Vejen Boligforening ikke hopper med på alle mulige mærkelige effektiviseringsideer. 


CASE: B45, Anders Lisvad: "Intet er for småt til os"

B45 skaber overskrifter. Med omkring 1.500 boliger fordelt på 37 afdelinger i og omkring Grenaa, er B45 ikke en af landets største organisationer. Men det er en af landets mest effektive. Systematisk gennemgang og optimering af arbejdsgange har gjort, at boligselskabet igen i 2017 har realiseret store besparelser, holdt huslejerne i ro og sågar sænket dem i mange af lejemålene.


Små beløb bliver store, når man lægger dem sammen

Hvad er hemmeligheden, spørger jeg direktør Anders Lisvad.

”Vi er ekstremt systematiske og gennemtænker alle arbejdsopgaver. Kunne det her gøres bedre? Intet er for småt for os. Selvom man for eksempel ikke sparer meget ved at skifte til andre pærer, så bliver det til rigtig meget på sigt”. 

Anders påpeger en af de ting, der gør det svært at få folk til at forstå de små besparelser. ”Sektoren har for vane at omregne alle udgifter til per lejemål per måned. Det gør, at store investeringer bliver overskuelige, men det gør også, at store besparelser kan virke ubetydelige. Men prøv at regne ud hvor meget 30 kr. om måneden er på et år, på fem år? Det løber altså op”. Da jeg kommer tilbage til kontoret regner jeg ud, at en besparelse på 30 kr. om måneden per lejemål på fem år vil svare til en besparelse på næsten 3 mio. kr. for B45.


Problemer sker typisk om lørdagen

En af de ting der koster rigtig mange penge på driftsbudgettet er akut opståede problemer. Derfor tænker B45s driftsfolk meget på, hvad der kan gå galt, før det går galt. ”Lige nu hvor der ikke falder så meget sne, så tjekker vi tagbrønde og andre ting, som ellers måske ville være et problem om noget tid. Mange gange er det jo spild af tid, hvis ikke der er noget galt, men det ved man ikke før, man har gjort det” siger Anders. 

Anders pointerer, at der også er mange penge at spare, ved at dokumentere ting. ”Når vi har tjekket den tagbrønd, så krydser vi af, at vi har været her. Og når vi konstaterer, at der ikke har været nogen problemer over en årrække, så tjekker vi kun hvert andet år fremadrettet”.

Anders forklarer, at B45 fokuserer meget på rettidig omhu. ”Vi skal gøre det rigtige første gang, og ikke være bange for store udgifter som betaler sig på sigt. Kunne det betale sig at opgradere det her tag?  Vores motto er, at gøre det billigst og bedst. Vi skal ikke købe det billigste, hvis det dyreste er det billigste over tid.


Jeg har ikke hørt om nogen, der ikke har tjent investeringen ind

Snakken er faldet på fraflytningsarbejder, og hvorvidt det kan betale sig at sætte dem i udbud. Anders er fuldstændig overbevist om, at det kan betale sig at få lavet opmålingerne og sætte arbejdet i udbud. ” Jeg har aldrig hørt om nogen, hvor det ikke kunne betale sig. Spørgsmålet er, om det tjener sig ind på et år eller om der går lidt længere tid” siger Anders og fortsætter ”Vi sparede 30 pct. på malerregningen, svarende til 1,2 mio. kr. det første år. Det kostede 1,5 mio. kr. at lave systemet, så det er hurtigt tjent ind og herefter er det bare penge ned i lommen”.

Mange er glade for, at kunne bruge deres lokale håndværkere, og tøver derfor med at sende opgaver i udbud. Det mener Anders er et problem, som der let kan findes en løsning på. ”Vi delte vores udbud op i fire, for at sikre, at alle de lokale håndværkere havde mulighed for at byde ind. Resultatet var, at alle udbuddene blev vundet af en lokal malermester, som vi plejede at bruge, men som gik 25 pct. ned i pris”. 

Overraskende nok, siger Anders, at malermesteren er rigtig glad for den aftale, der er lavet.

”Han måtte stramme sin butik op, og med sådan en aftale, kan han lettere se, om han har de rigtige folk. Sådan en aftale flytter jo risikoen fra os, og ud til ham. Hvis det tager dem lang tid at male, er det dem, det bliver dyrt for, ikke os. Så nu tager det hele ikke så lang tid som tidligere” siger Anders.


Insourcing og underkapacitet

En anden ting som B45 fokuserer på, er at ramme den rigtige balance mellem at gøre ting selv, og at outsource til andre. Anders siger, at B45s driftsfolk i høj grad selv er med til at bestemme, hvad der skal in- og hvad der skal outsources.

”Vi outsourcer ensformige og kedelige opgaver, såsom hækklipning, men har for eksempel taget algebehandling ind. Driftsfolkene kom selv og spurgte, om de måtte algebehandle. Så købte vi et algeanlæg til 30.000 kr. og sparer 50.000 kr. om året. Så det er jo super” siger Anders, som ikke mener, at man bør være nervøs for at lave ting selv. I hvert fald ikke, når man er en lille organisation. ”Man kan jo bare teste, om det kan betale sig” pointerer han.

Jeg spørger Anders, om det hænder, at han giver driftsfolk en bonus for at udvikle effektivitetsfremmende tiltag. ” Ja da” lyder svaret. ”De har fx fået 50 pct. af første års besparelse på et nyt tiltag, og de penge er jo peanuts i forhold til de penge, vi efterfølgende sparer over tid og ved, at de er motiverede og tænker med”.

I B45 sørger de i øvrigt for, at undgå for stor arbejdsstyrke. ”Vi kører en kapacitet, hvor driftsfolkene på et normalt år kun når 90-95 pct. af opgaverne. Det skaber et naturligt fokus på effektivitet, siger Anders, og tilføjer ”til gengæld har driftsfolkene fået klar besked på, at hvis de føler sig den mindste smule stressede, så skal de sige til, og købe hjælp udefra”.


Klar rollefordeling og fokus på det stille flertal

Jeg spørger Anders, hvad der kan gøre det svært at effektivisere. Svaret kommer prompte.

”Den største barriere for effektivisering er uklarhed om, hvem der bestemmer hvad. Afdelingsbestyrelsen kan bestemme hvor meget service de vil have, men ikke hvordan den skal leveres og af hvem. Slut færdig”. Han tilføjer ” Det er helt misforstået, at beboerdemokratiet skal blande sig nede i detaljerne. De har jo visse steder væltet organisationsbestyrelsen, fordi den vil gøre driften mere effektiv”.

Anders kan ikke forstå, hvorfor folk er imod effektivisering. ”Vil I være med til at gøre ting bedre og billigere? Hvorfor gå ud og gøre det til et problem?” Han tilføjer ”Dem der er modstandere af forandring, er typisk dem der har noget særligt. Det er de 20 pct. der igennem årerne har fået en udsøgt service, fordi de råber højest. Det betyder, at de resterende 80 pct. ikke har fået samme udsøgte service, og det er ikke i orden. På den måde, er denne her proces rigtig positiv, fordi den gavner det store stille flertal”. 


Hårdt i starten, men nu kører det

”Jeg vil vove at påstå, at alle selskaber kan optimere deres drift” siger Anders og fortsætter ”og hvis ikke vi gør det, så er vi her måske ikke om nogle år”. ”Derfor”, siger Anders, ”når man står overfor effektiviseringskrav, har man sådan set kun to muligheder: Enten gør man noget ved det, ellers bør man nok se sig om efter et andet job”.

Anders vedkender, at effektivisering kan være svært og siger, at da B45 begyndte at tale om effektivisering i 2012, blev de nærmest smidt ud fra nogle afdelingsmøder. Men, siger Anders, ”Vi gav ikke op, og nu kan folk jo godt se, at det var en rigtig god ide”. Han fortsætter ”Selvfølgelig kommer man til at møde modstand, men der er altid nogen, der er villige til at prøve. Så fokuser på de 20 pct. der er villige til at prøve noget nyt”.

”Der er rigtig mange der siger, det har vi prøvet. Til dem vil jeg sige, prøv igen! Det handler om at komme over bakken. Vi bliver ved og ved, og til slut kommer man over bakken og så har man pludselig medvind. Og nu er vi der, hvor det bare kører”.


Målsætningen er momentum

Jeg spørger Anders, om B45 har en effektiviseringsmålsætning. Skal de nå et særligt udgiftsniveau inden 2020? Svaret er nej. ”Mit mål er, at få snebolden til at rulle, for så kommer besparelserne, siger Anders, og fortsætter ”om besparelserne så kommer i 2020 - fred være med det - tænk videre - hvor er vi om 5, 10, 20 år??” 

Sådan beregnes en afdelings effektiviseringstal

Effektiviseringspotentialet beregnes som den procentvise forskel, der som minimum er mellem en afdelings udgifter og bedste praksis udgifter. Hvis bedste praksis er 20 pct. billigere på alle de medtagne konti, vil afdelingens effektiviseringspotentiale være 20 pct. og dens effektivitetstal 80 pct.

 

Sådan bruger du tilsynstema og effektivitetstal i styringsdialogen




Mere viden

Videndelingsforum om effektiv drift
bl.dk/driftsnet

Den almene styringsplatform
lbf.dk/selvbetjeninger/almenstyringsdialog

Aftale om måltal for effektivisering
Se aftalen her

Boligpolitisk aftale om fokus på effektivisering
Se aftalen her

Kontakt

Lars Otto, lao@tbst.dk

Signe Fosgaard, sif@tbst.dk